fbpx

19. marts

 

}

16.15

Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N

Event #15 i Data 4.0-netværket for studerende, industri og forsyning, startups og andre interesserede

Til dette Data 4.0 event har vi to meget inspirerende cases. Det skal handle om sektorkoblingsmuligheder og etablering af et storscala Power-to-X-økosystem – og om optimering af dataindsamling via AI og gamification. 

Først vil Søren fra Triangle Energy Alliance give os et overblik over PtX-økosystemet i trekantområdet og fortælle om, hvordan vi kommer vores afhængighed af fossile brændstoffer til livs. Sol- og vindenergi løser ikke hele problemet – vi skal udvikle Power-to-x-modeller, som kan gøre os i stand til at udnytte overskudsstrøm bedre.

I trekantområdet eksperimenterer virksomhederne med at omdanne den overskydende energi til fx brint igennem elektrolyse. Brinten kan derefter kombineres med kulstof fra andre kilder (som for eksempel CO2 fra luften eller biomasse) for at producere brændstoffer som syntetisk gas eller flydende brændstoffer. På den måde får vi nye muligheder for at lagre og udnytte vedvarende energi bedre og dermed reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer i fremtiden. 

Herefter skal vi høre fra Daniel, Mads og Nicolai fra Netselskabet N1, om hvordan de i bedste Pokémon-stil leger sig til overvældende resultater og værdiskabelse med kunstig intelligens. Med deres N1GO app – inspireret af Pokémon GO – har de på kort tid optimeret indsamlingen af billeder og data på kabelskabe.

PROGRAM 

16.00: Dørene åbner
16.15: velkomst
16.20: Sektorkoblingsmuligheder i et PtX-økosystem, Triangle Energy Alliance
17.15: Pause
17.30: N1go: Værdiskabelse med AI, Netselskabet N1
18.25: Sandwich og networking
19.00: Tak for i dag

OM TALERNE

Søren Schmidt Thomsen 

Søren er uddannet forstkandidat i 2000 fra KVL (i dag KU). Han har arbejdet som rådgiver inden for landbrug og miljø, som lobbyist i Dansk Fjernvarme, som erhvervskundechef i Nature Energy og Energi Fyn samt med strategisk energiplanlægning omkring overskudsvarme fra hyperscale datacentre. I dag er han direktør i Triangle Energy Alliance – et offentligt-privat partnerskab i Trekantområdet med deltagelse af 22 virksomheder, syv kommuner, Region Syddanmark og to uddannelsesinstitutioner.

 

Daniel Skovsbo Erichsen 

  • Direktør, Vice President, Kunder, Marked & Udvikling hos Netselskabet N1
  • Cand oecon, Aarhus Universitet
  • Tidligere Director Asset Management & Grid Strategy Evonet
  • Tidligere Head of Financial Modeling & Business Development, Corporate Strategy & M&A SE

 

Mads Dyhr Berggreen

  • Senior Business developer Netselskabet N1
  • Cand.merc., Styring & Ledelse, Syddansk Universitet
  • Tidligere Senior Performance Analytiker Netselskabet N1
  • Tidligere Business Analyst Evonet

 

Nicolai Marcher Hansen

  • Senior Business developer Netselskabet N1
  • Teknisk diplomuddannelse, Vedligehold, Fredericia Maskinmesterskole og El-installatør, EAMV
  • Tidligere Senior Specialist Asset Management Netselskabet N1

 

SPROG

Dette event afholdes på dansk.

HVEM KAN DELTAGE?

Dette arrangement er gratis at deltage i og åbent for alle som ønsker indsigt i, og evt. Indflydelse på den danske industris fortsatte overlevelse. Alle med interesse i emnet er velkomne, og vi opfordrer både tech-kyndige studerende og repræsentanter fra den danske industri og startup-verden til at deltage. Du behøver ikke at have deltaget i de tidligere arrangementer for at deltage i dette. 

LOKATION

ORBIT Event Space: Finlandsgade 20 (bygning 5122), 8200 Aarhus N. Følg den sorte bygning ned langs siden for at finde ORBIT Event Space. Se også denne video, hvor Nichlaes viser dig vej.

TILMELDING

* indicates required
Hvilken bekrivelse passer bedst på dig?

Når du registrerer dig som deltager på dette event, accepterer du at modtage e-mail-updates fra ORBIT Lab og Neuropace, fx ændringer i forbindelse med dette event. Du kan selv justere dine præferencer og til enhver tid afmelde dig mailinglisten. Dog anbefaler vi, at du forbliver på listen som minimum frem til eventet er afholdt, så vi kan oplyse dig om eventuelle ændringer. Du kan læse mere i vores Privacy Policy.

 

OM DATA 4.0-NETVÆRKET

Den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, forsyning 4.0 dækker over det, der for nogle som en masse buzzwords, såsom Machine Learning, Internet of Things, Big Data og Cloud, som ofte forvirrer mere end de oplyser. Ikke desto mindre er disse en vifte af anvendelige teknologier, som er nøglen til optimering af både omsætning og produktion. Der er uudnyttet potentiale – både for virksomheder samt nuværende og kommende medarbejdere. Samtidig medfører teknologierne nye begreber, behov for flere nye teknologier, leverandører og implementeringsmetoder.

Vi har valgt at samle det hele under en paraply, som vi kalder Data 4.0-netværket, hvor vi vil eksemplificere og udbrede viden omkring disse nye teknologier og begreber.

FORMÅL

Danske forsynings- og industrivirksomheder kæmper med at indsamle og udnytte data og mange studerende med teknisk faglighed er ikke oplyst om de mange spændende muligheder i disse sektorer. Data 4.0-netværket er et initiativ i samarbejde mellem Neurospace og ORBIT Lab på Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi. Netværket har til hensigt at bringe relevante kræfter sammen for at styrke danske industri- og forsyningsvirksomheder og inspirere med cases og oplyse om faldgrupper og muligheder når det gælder opsamling og anvendelse af data samt optimering af produktion og omkostninger. 

Hvis du har spørgsmål til eventet eller denne sides indhold, kan du tage fat i Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager: litte@ece.au.dk / 93 52 14 47