fbpx

8. april

 

}

16.15

Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N

Event #17 i Data 4.0-netværket for studerende, industri og forsyning, startups og andre interesserede

Er du nysgerrig på, hvordan kunstig intelligens bruges i den virkelige verden? Og hvad det betyder for fremtidens retail, datahåndtering og teknologi?

Til denne spændende session dykker vi ned i, hvordan machine learning og big data skaber nye muligheder – både for virksomheder og for dig, der studerer teknologi, data eller forretningsudvikling.

Først får vi et unikt indblik i, hvordan Emplate har udviklet en ML-model, der udtrækker nøgleinformation fra kvitteringer for at belønne brugere i shoppingcentre. Vi ser på de praktiske udfordringer som dataindsamling, arkitekturvalg og implementering.

Dernæst zoomer vi ud og ser på det store billede: Hvad sker der, når små datapunkter bliver til big data? Hvordan kan virksomheder bruge denne viden til at optimere kundeoplevelser og skabe nye forretningsstrategier? 

Uanset om du er studerende, tech-entusiast eller bare nysgerrig på AI’s rolle i hverdagen, er der masser af inspiration at hente. Kom og få indsigt, stil spørgsmål – og bliv klogere på, hvordan du selv kan arbejde med AI og big data i fremtiden!

PROGRAM 

16.00: Dørene åbner
16.15: velkomst
16.20: Fra Kvittering til Værdi: Hvordan Machine Learning Gør Indkøb Data-Drevet, Christoffer Berg Boisen, Emplate
17.15: Pause
17.30: Big Data vs. Right Data, Rasmus Steiniche, Neurospace
18.15: Sandwich og networking
19.00: Tak for i dag

OM TALERNE

Christoffer Berg Boisen

Christoffer Berg Boisen er medstifter af Emplate. Datalog fra Aarhus Universitet (dimitteret 2020). Ansvarlig for udviklingsafdelingen i Emplate.

Emplate er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 2014 og specialiserer sig i at levere digitale loyalitetsløsninger til shoppingcentre. Vi arbejder for at give de fysiske butikker bedre muligheder for at tiltrække og fastholde deres kunder. Platformen gør det muligt for shoppingcentre (og deres butikker) at implementere og lancere deres egen loyalitets-app, erhverve medlemmer gennem brugerrekrutteringskampagner, tilskynde kundeadfærd med belønninger og personligt indhold, kommunikere effektivt via push-beskeder og skalere deres loyalitetsprogrammer ved hjælp af data og analyser.

Rasmus Steiniche

Rasmus Steiniche er CEO for Neurospace og har lavet alt fra at skrive java-applikationer. Han lavede SaaS-applikationer before it was cool, lavede en af Danmarks største multi-cloud-strategier samt big data og machine learning-platforme.
Neurospace er en teknologipartner, der hjælper andre virksomheder på deres data– og maskinlæringsrejse med at blive bedre til det, de laver.

SPROG

Dette event afholdes på dansk.

HVEM KAN DELTAGE?

Dette arrangement er gratis at deltage i og åbent for alle som ønsker indsigt i, og evt. Indflydelse på den danske industris fortsatte overlevelse. Alle med interesse i emnet er velkomne, og vi opfordrer både tech-kyndige studerende og repræsentanter fra den danske industri og startup-verden til at deltage. Du behøver ikke at have deltaget i de tidligere arrangementer for at deltage i dette. 

VENUE

ORBIT Event Space: Finlandsgade 20 (bygning 5122), 8200 Aarhus N. Følg den sorte bygning ned langs siden for at finde ORBIT Event Space. Se også denne video, hvor Nichlaes viser dig vej.

TILMELDING

* indicates required
Hvilken bekrivelse passer bedst på dig?

Når du registrerer dig som deltager på dette event, accepterer du at modtage e-mail-updates fra ORBIT Lab og Neuropace, fx ændringer i forbindelse med dette event. Du kan selv justere dine præferencer og til enhver tid afmelde dig mailinglisten. Dog anbefaler vi, at du forbliver på listen som minimum frem til eventet er afholdt, så vi kan oplyse dig om eventuelle ændringer. Du kan læse mere i vores Privacy Policy.

 

OM DATA 4.0-NETVÆRKET

Den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, forsyning 4.0 dækker over det, der for nogle som en masse buzzwords, såsom Machine Learning, Internet of Things, Big Data og Cloud, som ofte forvirrer mere end de oplyser. Ikke desto mindre er disse en vifte af anvendelige teknologier, som er nøglen til optimering af både omsætning og produktion. Der er uudnyttet potentiale – både for virksomheder samt nuværende og kommende medarbejdere. Samtidig medfører teknologierne nye begreber, behov for flere nye teknologier, leverandører og implementeringsmetoder.

Vi har valgt at samle det hele under en paraply, som vi kalder Data 4.0-netværket, hvor vi vil eksemplificere og udbrede viden omkring disse nye teknologier og begreber.

FORMÅL

Danske forsynings- og industrivirksomheder kæmper med at indsamle og udnytte data og mange studerende med teknisk faglighed er ikke oplyst om de mange spændende muligheder i disse sektorer. Data 4.0-netværket er et initiativ i samarbejde mellem Neurospace og ORBIT Lab på Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi. Netværket har til hensigt at bringe relevante kræfter sammen for at styrke danske industri- og forsyningsvirksomheder og inspirere med cases og oplyse om faldgrupper og muligheder når det gælder opsamling og anvendelse af data samt optimering af produktion og omkostninger. 

Hvis du har spørgsmål til eventet eller denne sides indhold, kan du tage fat i Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager: litte@ece.au.dk / 93 52 14 47