fbpx

5. februar

}

16.15

Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N 

Kom med, når vi sammen med Aarhus C++ User Group (AaCppUG.dk) byder velkommen til et kig på to fascinerende emner inden for moderne C++.

Artiklen og YouTube videoen “Clean” Code, Horrible Performance” af Casey Muratori, har fået stor opmærksomhed for dens skarpe kritik af Clean Code og SOLID design principper. Ved dagens præsentation vil Mogens Hansen gennemgå de 2 design i artiklen, samt et 3. moderne C++ design. Ud fra generelle principper, vil kvalitative egenskaberne ved de 3 design blive gennemgået. Der vil ikke alene blive fokuseret på performance egenskaber, men også hvordan de 3 design kan udvides over tid og belyse mulige fejl scenarier. Konklusionerne går i en noget anden retning end Casey Muratori’s. Hvis man er ivrig, kan man med fordel se videoen eller læse artiklen på forhånd.

Bjørn Reese vil fortælle om hvordan lambdaudtryk i realiteten erstattede std::bind for et årti siden, men hvordan std::bind kan et overraskende trick. Med få tilføjelser kan vi skrive matematiske formler direkte i koden hvor de bruges, ligesom lambda udtryk men med en mere kompakt syntaks: sort(b, e, _1 > _2).

OM AFTENENS TALERE

Mogens Hansen

Mogens er ingeniør og har arbejdet som C++ udvikler siden 1991. Nogle af hans hovedinteresser er sikre, korrekte programmer med høj performance og robust design.

Bjørn Reese

Bjørn er civilingeniør med en fortid i Systematic, Bang & Olufsen, samt Roku Denmark som han var med til at etablere. Han er specialiseret i C++ og har tjent som Boost review manager. Han arbejder nu for Sensaphor der udvikler intelligente sensorer.

PROGRAM

Små ændringer kan forekomme.

16.15: Velkomst og fælles pizzabestilling
16.30: Mogens Hansen fortæller om Clean Code, Horrible Performance og Design Alternatives
17.15: Pause
17.25: Bjørn Reese fortæller om Lazy Bind Expressions
18.10: Pizza og netværk

SPROG

Dette event afholdes på dansk.

HVEM KAN DELTAGE?

Alle interesserede er velkomne til dette og andre meetups i Aarhus C++ User Group. 

 

VENUE

ORBIT Event Space: Finlandsgade 20 (bygning 5122), 8200 Aarhus N. Følg den sorte bygning ned langs siden for at finde ORBIT Event Space. Du kan også tjekke denne video, hvor Nichlaes viser vej.

TILMELDING

* indicates required

Når du registrerer dig som deltager på dette event, accepterer du at modtage e-mail-updates fra ORBIT Lab, fx ændringer i forbindelse med dette event. Du kan selv justere dine præferencer og til enhver tid afmelde dig mailinglisten. Dog anbefaler vi, at du forbliver på listen som minimum frem til eventet er afholdt, så vi kan oplyse dig om eventuelle ændringer. Der kan blive produceret video/billedmateriale til eventet. Hvis du ikke har lyst til at blive fotograferet, så sæt dig ude i siden og giv gerne vores fotograf besked. Du kan læse mere i vores Privacy Policy.

Hvis du har spørgsmål til dette event, er du velkommen til at kontakte Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager,

Institut for Elektro- og Computerteknologi: litte@ece.au.dk