27. september
16.15
Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N
Kom med, når vi sammen med Aarhus C++ User Group (AaCppUG.dk) inviterer alle interesserede indenfor til et fedt meetup med tre spændende talks om C++-programmeringssprogets mange anvendelsesmuligheder. Opdag hemmelighederne bag effektiv kodeforbedring, lær at udnytte C++20’s ranges-bibliotek til effektiv manipulation af datasekvenser, og udforsk hvordan du kan bruge moderne C++-funktioner på ressourcebegrænsede systemer.
Om C++ og Aarhus C++ User Group
C++ er et moderne programmeringssprog, som blev udviklet af danskeren Bjarne Stroustrup.
I dag bruges C++ især i computerspilsudvikling, IoT og indlejrede systemer, high-performance computing, neurale netværk og andre områder, hvor der er brug for et kraftfuldt sprog med høj ydeevne og fleksibilitet. Sproget er typestærkt og understøtter de tre paradigmer inden for programmering; structural, object-oriented og functional.
Bag Aarhus C++ User Group står en række C++-entusiaster, som elsker sproget og dets mange anvendelsesmuligheder. De arbejder med det på forskellige måder og i forskellige kontekster – nogle i akademisk kontekst og andre i industrien. De har det til fælles, at de har en ambition om at udbrede kendskabet til og begejstringen for C++.
PROGRAM
Små ændringer kan forekomme.
16.15: Velkomst og intro
16.25: Bent Bisballe Nyeng: Contemporary C++ without Free-Store
16.45: Morten Haahr Kristensen: A different kind of view
17.00: Pause
17.15: Jacob Toft Pedersen: Brutal refactoring – how to make legacy code submit to testing
17.45: Let forplejning sponsoreret af Mjølner og netværk
AFTENENS TALERE
Bent Bisballe Nyeng
Bent Bisballe Nyeng er Senior Embedded Solution Architect hos Mjølner Informatics A/S, og uddannet datalog fra Aarhus Universitet (DAIMI). Han har arbejdet professionelt med C++ i mere end 20 år og har specialiseret sig i indlejrede og real-tidssystemer.
Morten Haahr Kristensen
Morten er en engageret C++-udvikler. Han arbejder hos Mjølner Informatics, imens han færdiggør sin kandidat i Computer Teknologi på AU, Institut for Elektro og Computerteknologi. Herefter har han planer om at påbegynde sin PhD.
Jacob Toft Pedersen
Jacob Toft Pedersen er Solution Architect i Embedded-afdelingen hos Mjølner Informatics A/S. Han har 10+ års erfaring med C++, og har skrevet kode til systemer fra km til cm skala. Han er uddannet ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
SPROG
Dette event afholdes på dansk.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle interesserede er velkomne til dette og andre meetups i Aarhus C++ User Group.
VENUE
ORBIT Event Space: Finlandsgade 20 (bygning 5122), 8200 Aarhus N. Følg den sorte bygning ned langs siden for at finde ORBIT Event Space. Du kan også tjekke denne video, hvor Nichlaes viser vej.
TILMELDING
Der er nu lukket for tilmeldingen.
Hvis du har spørgsmål til dette event, er du velkommen til at kontakte Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager,
Institut for Elektro- og Computerteknologi: litte@ece.au.dk