25. marts
16.15
Mjølner Informatics
Finlandsgade 10, 8200 Aarhus N
Kom med, når vi sammen med Aarhus C++ User Group (AaCppUG.dk) byder velkommen til en hyggelig eftermiddag hvor vi nørder C++
Denne gang dykker vi ned i alt fra compiler-konflikter og de skjulte strukturer i hukommelsen til et build-system skrevet direkte i C++.
Implications of Compiler Versions
Jimmi Agerskov, Embedded Developer, fortæller om, hvad der sker, når forskellige teammedlemmer bruger forskellige compilere eller versioner på tværs af det samme projekt. I oplægget præsenteres idéer til, hvordan man håndterer denne udfordring i store organisationer for at sikre en stabil kodebase.
Where is my vtable?
Henrik Lauf Christensen, Embedded Architect, undersøger klasser med virtuelle metoder. De har vtables – men hvor gemmer de sig egentlig i koden? Optager de runtime-hukommelse, og hvordan kan vi finde dem i praksis? Vi kigger nærmere på de indre strukturer, som C++ benytter, og ser på, hvordan de påvirker programmets footprint.
ctor.cc – Et nyt build-system i C++
Bent Bisballe Nyeng, Senior Embedded Solution Architect, præsenterer ctor.cc: et nyt C++ build-system, der er skrevet i C++, med C++, for C++. Oplægget giver et indblik i motivationen bag projektet og de fordele, det giver at bygge sin software med de samme værktøjer, man skriver den i.
Efter oplæggene giver Mjølner pizza og der er som altid masser af tid til at netværke og få en opfølgende snak.
PROGRAM
Små ændringer kan forekomme.
16.15: Velkomst
16.30: Implications of Compiler Versions v. Jimmi Agerskov
17.00: Where is my vtable? v. Henrik Lauf Christensen
17.30: ctor.cc – Et nyt build-system i C++ v. Bent Bisballe Nyeng
18.00: Pizza og netværk
SPROG
Dette event afholdes som udgangspunkt på dansk.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle interesserede er velkomne til dette og andre meetups i Aarhus C++ User Group.
VENUE
Mjølner Informatics, Finlandsgade 10, 8200 Aarhus N
TILMELDING
Hvis du har spørgsmål til dette event, er du velkommen til at kontakte Litte Dalsgaard, ORBIT Lab Community Manager,
Institut for Elektro- og Computerteknologi: litte@ece.au.dk